Privatlivs- og cookiepolitik
Senest opdateret 11. august 2026
Her står hvilke oplysninger vi behandler om dig, hvad vi bruger dem til, hvor længe vi gemmer dem, og hvilke rettigheder du har.
01Dataansvarlig
Stradale Leasing ApS, CVR 46615093, Teglvænget 9A, 7400 Herning, er dataansvarlig for de personoplysninger vi behandler om dig.
Har du spørgsmål til hvordan vi behandler dine oplysninger, er du velkommen til at kontakte os på info@stradaleleasing.dk eller +45 61 77 35 09.
02Hvilke oplysninger vi behandler
Skriver du til os gennem en formular på siden, behandler vi:
- Navn, telefonnummer og mailadresse
- Det du selv skriver om hvilken bil du søger
- Nummerplade og restværdi, hvis du bruger Skift til os
Skal der laves en aftale, indhenter vi desuden de oplysninger vores finansieringspartner skal bruge for at oprette den. Det er typisk CPR-nummer, kørekort, bankoplysninger og de oplysninger, der indgår i kreditvurderingen.
Dem behandler vi, fordi aftalen ikke kan indgås uden dem, og fordi lovgivningen stiller krav til os om at kende vores kunder. Du får at vide hvilke oplysninger der skal bruges, før du afgiver dem.
03Hvad vi bruger dem til
- At besvare din henvendelse og give dig et tilbud
- At regne på hvad du kan skifte til, hvis du beder om det
- At indgå og administrere en leasingaftale
- At overholde de krav lovgivningen stiller til os som leasingselskab
04Vores behandlingsgrundlag
Vi behandler dine oplysninger efter databeskyttelsesforordningen:
- Artikel 6, stk. 1, litra b, når behandlingen er nødvendig for at indgå eller opfylde en aftale med dig
- Artikel 6, stk. 1, litra c, når vi er forpligtet til det efter lovgivningen
- Artikel 6, stk. 1, litra f, når vi har en legitim interesse i at besvare din henvendelse
05Hvem vi deler dem med
Vi videregiver kun dine oplysninger når det er nødvendigt, og kun til:
- Vores finansieringspartner, LX FlexLeasing eller Fleggaard Leasing, når din aftale skal oprettes
- Microsoft, der leverer vores mail og dokumenter gennem Microsoft 365 Business
- One.com, hvor domænet er registreret
- Netlify, der leverer hostingen af denne hjemmeside
- Ash Media, der har bygget siden og driver de formularer du skriver i, så beskeden når frem til vores postkasse
- Motorapi, hvis du bruger Skift til os og indtaster en nummerplade. Så slår vi bilens oplysninger op der
- Offentlige myndigheder, når vi er forpligtet til det
De leverandører der behandler oplysninger for os, må kun gøre det på vores instruks, og det står i vores aftale med dem.
Er der indgået en aftale, ligger oplysningerne i det system, vores finansieringspartner stiller til rådighed. Hvad de må bruge dem til, står i vores forhandleraftale med dem.
Vi sælger aldrig dine oplysninger.
06Hvor længe vi gemmer dem
Henvendelser der ikke fører til en aftale, sletter vi som udgangspunkt efter seks måneder.
Bliver du kunde, gemmer vi oplysningerne så længe aftalen løber, og derefter i fem år efter udgangen af det regnskabsår aftalen sluttede i, fordi bogføringsloven kræver det.
07Cookies på siden
Siden sætter ingen cookies til statistik, annoncer eller sporing. Vi bruger kun det, der skal til for at siden fungerer, og det gemmes i din egen browser.
Derfor møder du heller ingen cookiebanner her. Kommer der en dag statistik på siden, spørger vi dig først.
Du kan altid slette det igen i din browsers indstillinger.
08Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen ret til:
- At få indsigt i de oplysninger vi behandler om dig
- At få rettet forkerte oplysninger
- At få slettet oplysninger, når vi ikke længere har grund til at gemme dem
- At få begrænset behandlingen
- At gøre indsigelse mod behandlingen
- At få dine oplysninger udleveret i et almindeligt format
Vil du gøre brug af en af dem, skriver du bare til os. Vi svarer inden for en måned.
09Klage
Er du utilfreds med måden vi behandler dine oplysninger på, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, eller via datatilsynet.dk.
Har du spørgsmål til hvordan vi behandler dine oplysninger, så skriv til os. Se også vores leasingbetingelser.
