Leasingbetingelser
Senest opdateret 11. august 2026
Her står hvad du kan regne med, når du bruger siden og handler med os. Selve leasingaftalen er et særskilt dokument, som du får at se, før noget er bindende.
01Hvem er vi
Stradale Leasing ApS, CVR 46615093, Teglvænget 9A, 7400 Herning, står bag denne hjemmeside og formidler leasingaftaler til private og erhvervskunder.
Selve aftalen indgås med vores finansieringspartner, LX FlexLeasing eller Fleggaard Leasing. Det er dem, der sender kontrakten til underskrift, og det er dem, den månedlige opkrævning kommer fra.
Disse betingelser gælder for brugen af hjemmesiden. Leasingaftalen er et særskilt dokument, som du får at se og skrive under på, før noget er bindende.
02Hvad du kan bruge siden til
Siden viser den slags biler vi henter hjem, forklarer hvordan vi arbejder, og giver dig mulighed for at kontakte os. Priser og biler på siden er vejledende.
Et tilbud er først bindende, når du har modtaget det skriftligt fra os, og du har accepteret det.
03Priser og hvad de dækker
Viser vi en pris, oplyser vi samtidig hvad den dækker, hvad den ikke dækker, og hvad den samlede pris er for hele leasingperioden.
- Månedlig ydelse og eventuel førstegangsydelse står lige tydeligt
- Løbetid og kilometergrænse fremgår sammen med prisen
- Det står eksplicit hvis forsikring og grøn ejerafgift ikke er indregnet
Ud over ydelsen kommer to faste gebyrer: oprettelse af leasingkontrakten, 4.000 kr. ekskl. moms, og panthaverdeklaration, 1.200 kr. ekskl. moms. Panthaverdeklarationen er forsikringsselskabets tilsagn om at give besked, hvis forsikringen på bilen ændres eller ophører.
Kreditvurderingen og al kredithåndtering ligger hos finansieringspartneren. Den del står vi ikke for.
04Bestilling af en bil
De fleste af vores aftaler starter med, at du beskriver den bil du gerne vil have. Vi finder den, oftest i udlandet, og henter den hjem.
Det koster ikke noget at sætte en søgning i gang, og du binder dig ikke ved at spørge. Du betaler først, når du har sagt ja til en konkret bil og en konkret aftale.
Vi bekræfter altid skriftligt hvilken bil det drejer sig om, hvad den koster, og hvornår du kan få den, før vi går i gang.
Før vi sætter hjemtagelsen i gang, skal leasingaftalen være underskrevet, og en eventuel udbetaling skal være indbetalt til vores finansieringspartner.
Kan bilen ikke skaffes præcis som aftalt, finder vi den der ligger tættest på, og vi gennemgår mulighederne med dig. Du bestemmer selv, om alternativet er godt nok.
Hjemtagelsen sker enten ved at vi flyver ned og kører bilen hjem, eller på en autotransport. Hvor hurtigt du skal have den, afgør hvilken af delene vi vælger.
Kører vi den selv hjem, går der typisk et par dage fra bilen er købt til den står her. På autotransport regner vi med omkring 14 dage. Tiden det tager at finde den rigtige bil kommer oveni, og den kan vi ikke sætte et fast tal på.
05Ansvar for hjemmesidens indhold
Vi holder siden opdateret efter bedste evne, men vi kan ikke garantere at alt indhold til enhver tid er fuldstændigt eller fejlfrit. Billeder af biler er eksempler, ikke bestemte biler på lager.
Vi forbeholder os ret til at ændre indholdet uden varsel.
06Ophavsret
Tekst, billeder, grafik og kode på siden tilhører Stradale Leasing ApS eller vores samarbejdspartnere. Du må ikke kopiere eller genudgive materialet uden vores skriftlige tilladelse.
07Ændringer af betingelserne
Vi kan ændre disse betingelser. Den til enhver tid gældende version ligger her på siden med dato for seneste opdatering.
08Lovvalg og værneting
Dansk ret gælder. Opstår der en uenighed vi ikke kan løse i mindelighed, afgøres den ved de danske domstole.
Er du forbruger, kan du klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, eller via forbrug.dk.
Har du spørgsmål til betingelserne, så skriv til os. Se også vores privatlivs- og cookiepolitik.
